Santoker R500 - fantastisk kafferister.
Da jeg modtog min Santoker R500 kafferister, var jeg ærligt talt lidt overvældet og bekymret for, om jeg overhovedet ville kunne finde ud af at bruge den. Den så avanceret ud og virkede meget teknologisk, jeg vidste end ikke, hvordan jeg skulle samle den.
Men jeg blev positivt overrasket. Den er langt nemmere at bruge, end jeg havde forestillet mig, og jeg er virkelig imponeret over, hvor gennemført og brugervenlig den er. Derudover har jeg fået fantastisk hjælp og support fra Jakob hos Home Roast, både før og efter købet.
Kort sagt: Santoker R500 er en fantastisk kafferister, utrolig flot i virkeligheden og nem at betjene. Den har flere forudindstillede risteprofiler, som jeg allerede har haft stor glæde af. Jeg er meget tilfreds med mit køb og glæder mig til at lære maskinen endnu bedre at kende.
Tusind tak til Jakob/Home Roast for al den tålmodighed, hjælp og virkelig gode service. Jeg kan varmt anbefale både kafferisteren og servicen bag.